9/3 – Kinas 14. femårsplan vil modstå pres fra USA

I lyset af økonomisk krig

Kinas Kommunistiske Partis 14. femårsplan vil forbedre økonomisk og teknologisk selvforsyning, lighed og klima. Femårsplanen skal på den måde gøre Kina bedre i stand til at modstå USA’s økonomiske krig mod landet, forklarer dansk-kinesisk professor.

På Den Nationale Folkekongres senere i marts vil Kinas Kommunistiske Parti (KKP) formelt vedtage sin 14. femårsplan for landets udvikling. Planen vil forbedre Kinas økonomiske og teknologiske selvforsyning, skabe mere lighed og gøre landet mere klimavenligt.

Når folk ikke behøver at bruge penge på uddannelse og lægebehandling, så kan de bare bruge deres penge, ligesom i Danmark.

—Xing Li, professor i Internationale Forhold og Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet

Dansk-kinesisk professor i Internationale Forhold og Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet, Xing Li, forklarer, at planen på den måde vil gøre Kina i stand til at modstå pres fra USA.

– USA’s handelskrig har været en meget vigtig lektion for Kina, siger Li til Arbejderen.

Han fortæller, at i modsætning til vestlige lande, er en stærk stat og nationale femårsplaner en vigtig kombination for Kinas udvikling, der er på vej mod at blive verdens største økonomi i 2028.

Desuden “viser vestlige kilders meningsmålinger de seneste år, at Kinas regering nyder den største opbakning fra sin befolkning. Meget større end vestlige regeringer”, påpeger Li.

Kina vil stå på egne ben

Ifølge professor Li er Kina blevet verdensførende indenfor infrastruktur, da landet i dag har verdens mest moderne lufthavne, motorveje og højhastighedstog. Samtidig er Kina en ledende figur på højteknologiske områder som rumteknologi, 5G, kunstig intelligens, nethandel og droner.

Alligevel er der områder indenfor teknologi, hvor Kina står forholdsvist svagt. Det viser USA’s sanktioner mod Kina. Den 14. femårsplan skal takle de udfordringer, Kina har kæmpet med, siden USA’s daværende præsident Donald Trump indledte den økonomiske krig i 2018.

– Det første punkt er teknologi. Ja, Kina er på mange områder meget god, for eksempel i forhold til mobiltelefoner. Kina er verdens største producent af mobiltelefoner og 5G. Det kinesiske firma Huawei er verdens største firma for telekommunikation. Men Kina har én svaghed. Den svaghed er microchips, siger Li.

Som en del af den økonomiske krig mod Kina indførte Trump sanktioner, der forhindrede amerikanske producenter i at sælge chips til Kina. Det var ikke kun et problem for chipproducenter i USA, men også for Kina, da chips i dag bliver benyttet i en lang række varer som mikroovne og køleskabe.

– Huawei og mange andre firmaer led virkelig under sanktionerne. Men med den nye femårsplan vil de blive mere selvstændige. Kina vil nemlig benytte sin nationale styrke til at udvikle sin egen industri for chips, forklarer Li.

Selvstændig vækst

Xing Li fortæller, at Kina med den nye femårsplan vil bevæge sig væk fra sit “gamle vækstmønster” mod en ny form for økonomisk udvikling.

Nu vil Kina være lederen. Kina vil basere sin økonomi på indfødte innovationer og teknologier som droner og digital valuta.

– Kina har tidligere holdt sig til det gamle vækstmønster, der er baseret på billig arbejdskraft, fabriksfremstilling og eksport. Nu vil Kina udvikle sig mod en fremskreden økonomi baseret på to cirkulationer, også kaldt duocirkulation, hvilket er et grundlæggende koncept for femårsplanen, tilføjer professoren.

Det betyder, at Kinas fremtidige økonomi vil bestå af to økonomiske cirkulationer, en udenlandsk og en indenlandsk. Kina vil altså ikke længere kun satse på sin økonomiske model kaldet “Made in China”, der har været grundlaget for landets økonomisk fremgang.

– Modellen “Made in China” var komplet eksportorienteret, hvilket betyder, at hele Kinas økonomi var struktureret på grundlaget om at tjene penge fra eksport. Det har været planen gennem de sidste 35 år. Men USA’s handelskrig har været en vigtig lektion og vist Kina, at landet er for afhængig af handel med USA, understreger Li og fortsætter:

– Det betyder, at i fremtiden vil import spille en meget større rolle for Kina end eksport. Når Kinas import vokser, vil hele verden være mere afhængig af Kina fremfor den anden vej rundt.

Kina har i mange år fungeret som verdens fabrik, hvor Kina har stillet billig arbejdskraft til rådighed, især for vestlige firmaer. Nu vil Kina i stedet udvikle sin servicesektor, et område som har kendetegnet USA’s økonomiske styrke.

– Fabriksfremstilling har behov for service. Men Kina har lidt under, at det har været USA, der har bestemt de finansielle regler indenfor servicesektoren. Det vil Kina nu gøre en ende på ved at investere kraftigt i service, siger professoren Li.

Indfødte innovationer

– For mange år siden rejste jeg til Kina med danske fabriksejere. De outsourcer den danske produktion til Kina, hvor de danske fabriksejere definerer grundlag for design, kvalitet og teknologi. Det kan de, fordi produkterne sendes tilbage til Danmark, mener Xing Li og fortsætter:

– Men nu vil Kina være lederen. Kina vil basere sin økonomi på indfødte innovationer og teknologier som droner og digital valuta. I dag er der allerede fire byer i Kina, hvor du ikke kan betale med sedler. Det er udelukkende digital valuta.

En af årsagerne til, at Kina vil udvikle sin egen teknologi, er, at vestlige lande har anklaget Kina for at kopiere vestlige firmaers varer og derved overtræde regler for intellektuel ejendom. Ved at udvikle sin helt egen teknologi kan Kina ikke længere anklages på det grundlag.

– For det andet så kan Kina være ligeglad med sanktioner, hvis landet har sin egen teknologi, siger professoren Li og peger på en konflikt mellem Trump og Huawei.

Som en del af den økonomiske krig beordrede Trump USA’s softwarefirma Android til at afskære Huawei fra sit system. Selv om Huawei er verdens største producent er mobiltelefoner, var det USA, der styrede systemerne for software. Men ifølge Li har Huawei i de sidste otte år forberedt sig på en konflikt med USA og udviklet sit eget softwaresystem.

– Så Android sagde til Trump, at han ikke kunne forbyde firmaet at sælge til Huawei, fordi Huawei nemt kunne erstatte Android. Hvis Trump forbød Android at sælge til Huawei, så ville Android være dødt, forklarer Li.

Dette er ifølge den dansk-kinesiske professor et eksempel på, hvorfor Kina finder det nødvendigt at udvikle sine egne innovationer, fordi Kina dermed kan modstå sanktioner fra USA.

Velfærd og anvendt profit

Ifølge professoren vil Kinas 14. femårsplan tilskynde den kinesiske befolkning til at bruge sin indkomst fremfor at spinke og spare.

OBOR går fra øst mod vest, fra Kina og hele vejen til Europa. Et af rationalerne bag OBOR er at udvikle det vestlige Kina.

– Kina plejede at være et land, der sparede sit overskud. Kineserne elsker at spare. De sparer og sparer og sparer. Fordi de ikke ved, hvad der vil ske i fremtiden. Men den nye femårsplan vil skabe en økonomi, der er baseret på anvendelse af overskud, siger Li.

Han forklarer, at kineserne traditionelt har tøvet med at bruge deres økonomiske overskud, da de har været bekymrede for, hvad der i fremtiden vil ske med dem og deres familiers helbred.

– Hvis du har et dansk system med socialt sikkerhedsnet, så er folk ikke bange for at bruge penge på at øge forbruget. Så nu vil Kina indføre et virkeligt omfattende socialt velfærdssystem, oplyser Xing Li og tilføjer:

– Sidste år blev min mor opereret, og hun skulle betale 20 procent af omkostningerne. Regeringen betalte 80 procent. Men i de kommende år vil procenten for individuelle betalinger blive mindre og mindre.

På den måde vil regeringen tilskynde kineserne til ikke at spare deres overskud af frygt for lægeregninger og i stedet bruge deres penge og bidrage yderligere til Kinas økonomiske udvikling.

– Når folk ikke behøver at bruge penge på uddannelse og lægebehandling, kan de bare bruge deres penge ligesom i Danmark. Her bruger folk bare deres penge, tilføjer Li.

Et mere lige Kina

Ud over at investere i offentlig velfærd vil den 14. femårsplan også bekæmpe den ulighed, der stadig eksisterer i Kina. Landdistrikterne i det vestlige Kina har endnu ikke opnået samme form for udvikling som det østlige Kina, hvor storbyer som Shanghai er knudepunkter for handel. Derfor har millioner af arbejdere i Vestkina migreret mod øst for at finde arbejde på fabrikker.

– Grunden til, at Kina gennem modellen “Made in China” blev verdens største fremstiller, var på grund af billig arbejdskraft. Men hvor kommer den billige arbejdskraft fra? Den kommer fra de fattigere provinser i det vestlige Kina, oplyser professoren Xing Li.

I takt med at Kina udvikler en højteknologisk og forbrugsbaseret økonomi, vil der blive færre fabriksarbejdere. Derfor vil den nye femårsplan opfordre migrantarbejdere til at vende tilbage til deres landsbyer i det vestlige Kina.

– Men hvordan kan Kina overtale arbejderne til at vende hjem? Det kan Kina gøre ved at udvikle de vestlige områder, forklarer Li.

Professoren peger på Kinas udvikling af handelsnetværket One Belt, One Road (OBOR), der er på vej til at blive verdens største netværk for handel. OBOR, eller den nye silkevej, vil gennem handelsruter forbinde Kina med Centralasien, Mellemøsten, Afrika og Europa.

– OBOR går fra øst mod vest, fra Kina og hele vejen til Europa. Et af rationalerne bag OBOR er at udvikle det vestlige Kina. Den centrale idé er at mindske uligheden mellem de vestlige og østlige provinser ved at reducere uligheden i indkomst, oplyser Xing Li.

Ifølge professoren er der allerede tendens til, at færre arbejdere i det vestlige Kina migrerer til øst for at finde arbejde. Han peger på to årsager til dette fald.

– For det første stiger lønnen for Kinas middelklasse, så arbejderne kræver også højere løn. Mange kinesiske firmaer flytter sine gamle industrier til lande som Vietnam, Cambodja og Myanmar, da arbejdskraften i Kina er blevet for dyr, siger Li og fortsætter:

– For det andet nyder befolkningen i det vestlige Kina mange former for præferencepolitikker. Det gælder for uddannelse, velfærd, lægebehandling, billige priser og offentlige tjenester. Alt det tilbyder regeringen de vestlige provinser.

Et klimavenligt Kina

Et af de store områder i Kinas 14. femårsplan er bæredygtig udvikling i forhold til klima. Ifølge EU-kommissionen udleder Kina årligt otte tons CO2 per indbygger, hvilket er under halvdelen af de respektive CO2-mængder, som udledes per indbygger i lande som USA, Canada og Luxembourg.

Femårsplaner kan kun implementeres af, hvad nogle vil kalde en autoritær stat, og andre vil beskrive som en aktiv statsrolle i økonomisk udvikling.

Men kombinationen af, at Kina har et befolkningstal på 1,4 milliarder, og at landet i de sidste årtier har gennemgået en enorm økonomisk udvikling, gør, at Kina i totale tal er den største udleder af CO2 i verden.

– Kina er vant til at være en fremstillingsmagt. En af de dårlige sider ved at være en fremstillingsmagt er forurening. Det er uundgåeligt. Når du er en stor producent, vil du helt sikkert forurene dit land og miljøet, forklarer professoren Xing Li.

Men fordi Kinas nye femårsplan vil gøre økonomien mindre afhængig af eksport og mere afhængig af import, service og anvendelse af profit, vil Kinas udledning af CO2 falde.

– På samme tid vil Kina udvikle en grøn økonomi. Kina spiller faktisk allerede en ledende rolle indenfor grøn økonomi. I mange kinesiske byer kører alle busserne på batterier, der bliver opladt af solenergi, oplyser Li.

Femårsplaner har skabt Kina

Ifølge den dansk-kinesiske professor har Kinas femårsplaner, der sætter konkrete mål for landets provinser, byer og firmaer, spillet en central rolle i at skabe en “stabil og sammenhængende udvikling”.

– Men du kan ikke have en femårsplan uden at have en stærk stat. Femårsplaner kan kun implementeres af, hvad nogle vil kalde en autoritær stat, og andre vil beskrive som en aktiv statsrolle i økonomisk udvikling, siger Xing Li og tilføjer:

– Men i Vesten og især i USA er det umuligt at have en plan, fordi alle er individuelle kapitalister, der bare vil maksimere profit. De ville være ligeglade med, hvis Washington havde en eller anden plan, fordi de forholder sig kun til markedets signaler.

– Men det er ikke Kina. I de sidste mange femårsplaner har Kina forpligtet sig til at investere i infrastruktur, og nu har Kina verdens bedste infrastruktur. Det er på grund af femårsplaner og en stærk stat.

Ifølge Li er det femårsplanerne, der har gjort, at Kina ifølge Reuters er på vej til at overhale USA og blive verdens største økonomi i 2028. Samtidig er Kina blandt de lande i verden, der nyder den største opbakning fra sin befolkning, viser en undersøgelse fra det britiske universitet Harvard Kennedy.

– Den kinesiske regering er i stand til at levere. Da befolkningen i Sovjetunionen gjorde oprør mod deres kommunistiske regeringer, led Kina under en identitetskrise. Men mens Sovjetunionen kollapsede, overlevede Kinas Kommunistiske Parti, pointerer Li.

Kinas Kommunistiske Parti overlevede, fordi regeringen indførte økonomiske reformer, satsede på eksport og skabte vækst. Derfor er Kinas planer ikke længere udelukkende baseret på planøkonomi, men reagerer også på markedets mekanismer.

Det har gjort Kina til en økonomisk supermagt, som mange lande indgår store handelsaftaler med. BBC fortæller således, at Kina i 2020 overtog USA som EU’s største handelspartner.

– Så du kan se, at verden har ændret sig enormt. Men selv om Kinas nye status er godt for Kina, så er jeg mistænkelig overfor, om USA kan acceptere dette fredeligt, slutter Xing Li.

 

Artikeln är tidigare publicerad på arbejderen.dk

Liknande artiklar