8/2 – Arbejderen: 50.000 på gaden i protest mod tyveri af store bededag

Fra hele landet strømmede utilfredse danskere i dag til Christiansborg Slotsplads for at vise deres vrede over regeringens plan om at afskaffe store bededag. Omkring 50.000 fyldte pladsen. Modstanden går på tværs af faggrupper, landsdele, alder og politisk tilhørsforhold.

Det er lige blevet lyst. Klokken er 8 om morgenen den 5. februar – den store protestdag mod regeringens tyveri af store bededag.

En række busser holder ved Fagforeningshuset på Hadsundvej i Aalborg klar til at transportere en masse nordjyder til fagbevægelsens demonstration på Christiansborg Slotsplads.

I en af busserne sidder Esben Thomsen, der er 62 år og tidligere jord- og betonarbejder. Han mener helt grundlæggende, at vi skal arbejde mindre, ikke mere.

– Med det tempo, der er på arbejdsmarkedet, har vi brug for al den fritid, vi kan få. Det er uforståeligt, at især Socialdemokratiet er med til det her, og at de bruger krigen i Ukraine som argument. Den krig får forhåbentlig en ende, og får vi så fridagen tilbage? Det tror jeg ikke et sekund på, siger Esben Thomsen.

– Nu er vi mange afsted i dag, og jeg håber da og vil helst tro på, at protesterne gør indtryk på ikke mindst Socialdemokratiet. Ellers håber jeg, at folk husker det næste gang, der er valg. Men måske kalkulerer de med, at folks hukommelse er kort. Der er ikke andet at gøre end at blive ved med at protestere. Det håber jeg, at fagforeningerne bliver ved med, tilføjer han.

De fleste i bussen er medlemmer af enten 3F eller FOA. Folk kommer fra forskellige arbejdspladser, og mange kender ikke hinanden på forhånd, så der varer noget, før der kommer gang i snakkerne. Alle er spændte på, hvordan demonstrationen kommer til at gå.

Der er i alt 12 busser, som tager turen fra Nordjylland til demonstrationen i København. Omkring halvdelen af dem kommer fra fagforeningshuset i Aalborg. Derudover er der også busser fra en række andre nordjyske byer som for eksempel Frederikshavn, Hjallerup, Hjørring, Brønderslev, Thisted og Nykøbing Mors.

Bettina Poulsen er 54 år og medlem af BUPL Nordjylland. Hun var ikke i tvivl om, at hun skulle med til demonstration i København, da Fagbevægelsens Hovedorganisation tog beslutningen.

– De kunne have sagt, at de ville fjerne en fridag, da der var valg. Så tror jeg, at valget var faldet anderledes ud. Det havde været mest reelt over for vælgerne. Nu tror jeg, der komme en reaktion i forbindelse med OK23. Selvom jeg ikke tror, at regeringen skifter mening, så er det vigtigt, at vi viser, at vi ikke vil finde os i det. siger hun.

Bettina Poulsens søster Annette Andersen er tidligere SOSU-hjælper og arbejder nu på 15 år i et fleksjob som serviceassistent. Heller ikke hun er i tvivl om, at det er vigtigt at bruge en søndag på at vise utilfredsheden med regeringens forslag.

– Mine forældre har kæmpet for mig. Nu kæmper jeg for mine børn, forklarer hun og konstaterer, at arbejderne aldrig har fået noget forærende, men altid har måttet kæmpe for de goder, de har opnået.

– I 20’erne kæmpede de og fik 14 dages ferie. Nu begynder det at går den anden vej, de begynder at tage fridagene fra os igen. Vi er nødt til at sige fra. Det nytter i hvert fald ikke, hvis vi bare sidder derhjemme og slet ikke gør noget.

Bussen stopper ved Tivoli. Herfra må alle gå til Slotspladsen, hvor de er fremme omkring 13.45. Selvom der er et kvarter til, at demonstrationen starter, er pladsen allerede fyldt godt op.

Her er grupper af 3 F’ere i gule veste, FOA-medlemmer med røde hænder, HK’ere, Metal-folk, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, bioanalytikere og mange, mange andre faggrupper. En del har taget hele familien med. Her er et væld af fagforeningsfaner, skilte, bannere, balloner og andet med det gennemgående politiske budskab: Bevar store bededag.

I alt har omkring 70 busser kørt deltagere fra hele landet til København. Solvej Skærbæk og Jeanett Rasbæk er fra FOA Århus og er taget hjemmefra med en af busserne klokken 8.45 i morges. I alt er der omkring 30 med fra FOA Århus.

– Jeg deltager, fordi det er forkert, at regeringen fjerner en helligdag. Politikerne på Christiansborg skal ikke blande sig i den danske model. Hvis vi accepterer det, hvad bliver så det næste, spørger Solvej Skærbæk.

– Regeringen har ikke talt med fagforeningerne, men ruller bare hen over den danske model. De burde i stedet komme til forhandlingsbordet. Det er vigtigt, at fagbevægelsen står sammen på tværs af fagforeninger, tilføjer Jeanett Rasbæk.

De to FOA-medlemmer mener, at afskaffelsen af store bededag burde sendes til folkeafstemning. De understreger, at deres medlemmer er lavtlønnede og i forvejen hårdt ramt af de voldsomme prisstigninger på stort set alt.

– Der er enlige mødre med børn, som har problemer med at få råd til mad og varme og må spare på alt. De vil beholde, det de har, og ikke miste en fridag og deres helligdagsbetaling. Kollegaerne er sure. Konsekvensen af det her kan blive en storkonflikt, konstaterer Solvej Skærbæk.

– Ja, det hører vi om. Det kan også påvirke overenskomstforhandlingerne på det offentlige område til næste år. Folk er klar til konflikt. De vil ikke finde sig i mere, forklarer Jeanett Rasbæk. Hun oplever, at samtidig med at kollegaerne er vrede og utilfredse, er der også en stor magtesløshed.

Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation, der sammen med omkring 25 fagforbund har arrangeret dagens protest. Medarrangører er blandt andre HK, FOA, 3F, Metal, DSR og BUPL, Dansk Musikerforbund og Finansforbundet.

Der er også en lang række støttearrangører. Listen omfatter blandt andet seks politiske ungdomsorganisationer med vidt forskelligt politisk ståsted. Med er Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Konservativ Ungdom, SF Ungdom, Rød-Grøn Ungdom, Dansk Folkeparti Ungdom og Socialistisk Ungdomsfront. Derudover er også en række faglige ungdomsorganisationer, Klimabevægelsen og andre med som støttearrangører.

Her er tale om en sag, der forener mennesker på tværs af alder, bopæl, arbejde og politisk tilhørsforhold.

Mange giver udtryk for, at planerne om at afskaffe store bededag er dråben, der får bægeret til at flyde over efter mange år med forringelser af arbejdsforhold og faglige rettigheder.

– Når jeg er med i dag, er det ikke kun på grund af store bededag, men også på grund af de andre forringelser af forholdene for almindelige mennesker. Det gælder blandt andet forringelsen af seniorpensionen for nedslidte og de forringede forhold for unge nyuddannede, der er arbejdsløse. De skærer hele tiden i bunden og giver de rige penge. Det klæder ikke en socialdemokratisk statsminister, siger Kjeld Albretser, der er tillidsmand og medlem af Rør og Blik og deltager i demonstrationen sammen med andre fra fagforeningen.

– Jeg oplever en udbredt utilfredshed blandt kollegaerne over, at vi skal arbejde mere. Jeg håber, at regeringen besinder sig og trækker lovforslaget. Ellers må vi straffe dem, næste gang der er folketingsvalg. Jeg mener ikke, at vi skal lave en storkonflikt på grund af, hvad regeringen gør. Vi skal ikke blande overenskomsterne og det her sammen, tilføjer han.

Stemmer fra virkeligheden

Folk bliver ved med at strømme ind på pladsen, der nu er propfuld. Arrangørerne vurderer, at omkring 50.000 er mødt frem. Der er flere fordemonstrationer fra forskellige steder i København. Blandt andet har Fagbevægelsens Hovedorganisation arrangeret fordemonstration fra Nyropsgade.

Klokken er 14 og programmet starter med tre stemmer fra virkeligheden. En af dem er Therese Holgersen, der er SOSU-assistent i hjemmeplejen i Greve.

– Alt for længe har vi fundet os i alt for meget. Alt for ofte ser jeg mine kollegaer blive ramt af stress, udbrændthed og omsorgstræthed på grund af en presset dag. Vi mangler tid, besparelser er den nye normal, og ferie er noget, vi skal slås for. Vi er ramt af inflationen, og nu står vi til at miste tillæg og fritid. Mit budskab til regeringen er: Bevar store bededag. Vi vil ikke leve med det her, erklærer hun til store klapsalver og fløjten fra den tætpakkede plads.

– Det er fagbevægelsens opgave at sikre øget fritid. Med afskaffelse af store bededag er det første gang i bevægelsens historie, at vi får længere arbejdstid. Min arbejdstid er en sag mellem min arbejdsplads og fagforeningen. Overenskomsterne skal ikke være et tag selv-bord for politikerne. Vi kommer alle sammen til at betale prisen. Hvis vi accepterer det her, hvad bliver så det næste, spørger Carl Emil, der er lærling i industrien og en af de andre stemmer fra virkeligheden.

Fra en bod på pladsen bliver der delt gratis hveder og varm kaffe ud til alle deltagere, så der er lidt at stå imod med i den bidende kulde.

En vred præst

Den store mangfoldighed i vreden over afskaffelse af store bededag afspejler sig også i programmet. Næste taler er sognepræst Marie Høgh fra Holbæk.

– Der er oprør i Danmark. Noget fundamentalt er på spil. Regeringen har forbrudt sig imod demokratiets inderste væsen. Det er klart for enhver, at regeringens insisteren på at afskaffe store bededag ikke handler om at finansiere våben eller velfærd. Det er en stor magtdemonstration overfor fagbevægelsen, folkekirken og det danske folk, erklærer Marie Høgh.

– Det er uden historisk fortilfælde. Regeringen har forbrudt sig mod den danske model og mod det unikke forhold mellem kirke og stat, hvor politikerne ikke har nogen bemyndigelse til at blande sig i kirkens indre liv. Magtbalancen er tippet og tilliden brudt, tilføjer hun.

Tæt på scenen står Stine Bay, der kommer fra Nordsjælland, arbejder i Netto og er tillidsrepræsentant. Hun har taget en veninde med til demonstrationen.

– Det er fedt, at så mange er mødt frem. Jeg er overrasket over, at her er så mange. Men det er også vigtigt. Regeringen skal ikke bestemme over vores arbejdstid, siger Stine Bay.

Hvis regeringen ikke tager forslaget af bordet, håber hun, at fagbevægelsen fortsætter protesterne.

– Afskaffelse af store bededag vil også betyde, at folk er mere tilbøjelige til at stemme nej til overenskomstresultatet. Mange er utilfredse. Arbejdsgiverne snakker om at afskaffe vores fritvalgskonto og andre forringelser. I forvejen har vi ikke meget i løn, og priserne stiger, så timelønnede må knokle endnu mere for at få råd til at leve normalt.

Artikel i den danska tidningen Arbejderen

Läs hela texten:

You May Also Like